Vi kan kontaktes døgnet rundt på 59 45 10 14

Om os

Ørskov begravelses forretning – 4. Generationers familie bedemand

I en svær tid hjælper vi med alt det praktiske, så de nærmeste kan få ro til at tage en mindeværdig afsked.

Vi lægger vægt på en professionel og omsorgsfuld vejledning i forbindelse med dine ønsker og familiens behov – uanset om det drejer sig om en traditionel højtidelighed i kirken, eller om du ønsker en anden form for afsked.

Vores mange års erfaring har lært os at lytte til ønsker og behov med empati og det enkelte menneske i centrum.

Vores historie

Den lokale begravelsesforretning med over 100 års erfaring

Ørskov Begravelsesforretning er en 4. Generations bedemand, og vi er lokalt forankret i Odsherred og Holbæk.

1905

Min oldefar, Jens Christian Hansen, åbner sin begravelsesforretning i Vig. Dengang var det naturligt, at den lokale snedkermester både snedkererede kister og fungerede som bedemand.

1953

Jens Christian Hansens søn og svigerdatter, min farfar og farmor, Tage og Matty Ørskov Hansen overtager forretningen.

1984

Min farbror og tante, Jeppe og Else Ørskov Hansen, driver firmaet videre, hvor de udvider med et kontor i Fårevejle.

2006

Den 1. februar overtager jeg Ørskov Begravelsesforretning sammen med min hustru, Heidi Ørskov. I Nykøbing Sj. åbner vi en afdeling den 1. august, og sidst på året udvider vi med en forretning i Holbæk.

2018

Med et nyt lokalkontor får Svinninge en ny begravelsesforretning.

2020

Vores kontor i Nykøbing Sj. flytter til større og nyrenoverede lokaler i den forhenværende adventistkirke, der i en årrække også har huset et revisionskontor.

2021

Med lokale kontorer i VigNykøbingSvinninge og Holbæk dækker vi således hele Odsherred og Holbæk-området. Selv om vi er lokale, står vi klar til at varetage handlinger, samtaler og kørsler på hele Sjælland, Fyn, Jylland og øerne, så tøv aldrig med at kontakte os. Vi er altid lige i nærheden af dig.